Viden om mad og ernæring til de mindste med Ma-Mam

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl
Kirsten Mikkelsen Ravnbøl

Kirsten er ernæringsspecialist i mad til babyer og småbørn og har lavet Ma-Mam

Jeg har sammensat nogle nemme opskrifter, så I kan få idéer til, hvordan I kan supplere Ma-Mams grøntsagsmos med gode proteiner fra kylling, når dit barn er 6 måneder. Det giver både smagsvariation til grøntsagsmosen, samtidig med at du kun skal koncentrere dig om at lave proteinkilderne.

Kylling i karry

Smager lækkert med Ma-Mam økologisk grøntsagsmos med smag af fx. gulerod.

Som tommelfingerregel bør du servere den samlede portion babymad i forholdet 1:5. Det vil sige at Ma-Mam grøntsagsmos skal udgøre 4/5 af portionen og proteinerne bør udgøre max 1/5 – altså max 20% af den samlede portion.

Det skal du bruge:

  • 1 tsk økologisk rapsolie
  • ¼ – ½ tsk mild økologisk karry
  • 1 spsk økologisk hvedemel
  • 1 dl kogende vand
  • 1 økologisk kyllingeover- og underlår

 

Sådan gør du: 

Start med at pakke et stykke kyllingeover- og underlår ind i bagepapir så saften fra kødet ikke kan trænge ud. Læg pakken på en bageplade og sæt den ind i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader. Så sparer du både på opvasken og energien. Lad kyllingen bage i ovnen i ca 45 minutter. Se efter om den er gennemstegt. Saften skal være klar. Køl af og findel kødet i bitte små stykker.

Kom rapsolie, karry, hvedemel og kogende vand i en mindre gryde og pisk sammen. Bring saucen i kog under omrøring ved middel varme – pisk af og til i saucen. Når saucen koger tilsættes de små findelte kyllingestykker.

Servering:

Beregn ca. 1 spsk kylling med karrysauce til 2 portioner (60g) grøntsagsmos med fx smag af gulerod. Rør evt. saucen med kylling sammen med mosen.

TIP!

Hvis du har lidt fløde eller kokosmælk, kan du godt komme en spiseske eller to i saucen. Alternativt kan du også rive en æblebåd fint og koge med, det giver saucen en dejlig smag. Butterbeans fra dåse/karton eller andre kogte bønner kan også varmes i karrysaucen i stedet for kylling.

Velbekomme 🙂

Vi bruger anerkendte web-værktøjer og deraf følgende cookies til at levere Ma-Mam.com og beder dig acceptere dette   Om cookies